Selvhjælp Fredericía-Middelfart er en forening, der tilbyder mennesker i en svær livssituation personlig samtale og efterfølgende mulighed for at komme i gruppe med ligesindede, der kender samme problem. I gruppen mødes man på lige vilkår og udveksler tanker og erfaringer. Der er en eller to frivillige igangsættere tilstede sålænge, det skønnes nødvendigt.

Det er anonymt at henvende sig, og både de frivillige igangsættere og gruppedel-tagerne har tavshedspligt.

 

Hvad er Selvhjælp ?

Selvhjælp er troen på, at de fleste mennesker i krise selv kan bearbejde deres problemer, hvis de får støtte til det. Selvhjælp er ikke professionel behandling, men muligheden for at sætte ord på sine tanker og dele sine erfaringer med andre. Selvhjælp er at vide, at man ikke er alene, fordi der er nogen at "gå vejen" sammen med.

  • I selvhjælpsgrupperne får mennesker i en vanskelig livssituation glæde og gavn af at mødes med andre mennesker, der står i lignende situation. Gruppen er et trygt forum at fortælle sin historie i, og samtidig en mulighed for at lytte til og lære af andre, der tumler med de samme problematikker, som en selv.
  • I netværksgrupperne er formålet at skabe samvær for borgere med et fælles

      behov for netværk.

 

      Selvhjælp er baseret på 6 kerneværdier: frivillighed, gensidighed, ligeværdighed,  

      medmenneskelighed, anonymitet og tilgængelighed.

Personlig samtale

I en individuel samtale er udgangspunktet altid borgerens egen oplevelse af sin situation. Samtalens formål er at hjælpe borgeren med at få overblik over sine problemer og gennem denne afklaring at fremme borgerens handlemuligheder.

 

Pårørendeprojekt.

Under selvhjælpen kører et 4- årigt projekt til støtte for pårørende til alvorligt syge.

Et landsdækkende projekt, som er støttet af Indenrigs- og Socialministeriet og kører

i 4 kommuner, hvoraf Fredericia og Middelfart er de 2. ( se projektbeskrivelse under

punktet pårørendeprojekt)

Som pårørende til en alvorlig syg er der mulighed for personlige samtaler, erfaringsudveksling med andre i samme situation, aflastning i hjemmet, deltagelse i temamøder med viden og information fra professionelle.

 

Vågehjælp

Selvhjælp i Fredericia-Middelfart har oprettet en frivillig vågehjælp i Middelfart kommune. Et tilbud til plejecentre og hjemmeplejen i Middelfart Kommune.

Vi har en gruppe frivillige, der synes, at det at være vågehjælp er et meningsfyldt, frivilligt arbejde. En gruppe,

  • der har tid og rum til at sidde ved et menneske, der er døende
  • der giver et tilbud om aflastning til pårørende, der selv passer deres døende 

 

  

  • Vi er uafhængige af partipolitik og religiøse organisationer.
  •  NYTTIGE LINKS :

      www.SOS-portalen.dk